Kan man lave en omgang isolering lidt for godt?

Der er vel næppe noget at rafle så meget om: enten har man lavet den isolering godt nok, eller også har man ikke lavet den godt nok.

Så er man måske lidt perfektionistisk, eller man begynder at fluekneppe på detaljer, som egentlig ikke er relevante – eller man trækker tiden ud, fordi man er timelønnet – men ellers kan man vel ikke gøre det for godt.

Man kan jo lave isoleringer på mange forskellige måder og på mange ting, og det har medført alt fra, at vi mennesker har overlevet ved at kunne holde varmen i kolde egne, til at vi har kunnet isolere elementer, som ellers ville have været flyvske eller svære at håndtere.

Men nogle gange skal man måske også se på ens arbejde og huske, at der skal ske noget efterfølgende.

Det er ikke så meget det med, at man måske skal koble den isolering sammen med andet arbejde, men at den isolering ikke skal holde for evigt.

Den isolering skal også af en dag

Man vil selvfølgelig gerne udføre sit arbejde godt nok, og man er der i nuet, mens man arbejder på det og bruger de nyeste metoder, materialer og værktøjer til at gøre det med.

Dog ved man inderst inde godt, at den isolering skal af igen, selvom det måske ikke bliver ens opgave til den tid.

Derfor skal man lige tænke over, at man måske ikke skal sætte det for groft fast udover det nødvendige, eller man bruger materialer eller metoder, som gør det virkelig besværligt at få af senere igen, om man så fjerner hele området, der er isoleret, eller man bare fjerne isoleringen i sig selv.

Her tænkes ikke på, at man med vilje laver noget, som er med dårlige materialer eller farlige af slagsen, men at man bare husker på, at i fremtiden finder man på noget bedre, man vil udskifte med – og det skal man tage højde for.